Betyder en buket blomster, man selv har bedt, om noget?

Kender du det?

Vi lader den lige stå en gang…….

Du har bedt om noget. Du har rent faktisk fået det. Du er ikke glad. What? Njamen, Louise det er fordi, hvis han virkelig kendte mig og interesserede sig for mig, så ville han vide, at jeg godt kan lide at få løstbundne buketter, langstilkede og med hvide blomster.

Ville han? Hvordan ville han vide det?……

Det, der er på spil her er regler. Regler for, hvordan du får udløst helt specifikke følelser. Eksempelvis, at du føler kærlighed eller føler dig tryg.

Regler kan være rigtig gode og gør ofte verden nemmere at være i og finde rundt i. Der hvor regler kan stå i vejen for, at du kan føle kærlighed, blive glad, få ro i hovedet, føle dig tryg og elsket, er der, hvor reglerne bliver så specifikke, at der er ingen- ikke engang dig selv, der kan opfylde dem.

Lad mig give dig et eksempel på, hvad det er der sker:

For at du føler, at din mand virkelig elsker dig, skal han:

  • Holde om dig
  • Kigge dig dybt i øjnene
  • Kramme dig lige på den der helt faste måde
  • Læne sig lidt forover i 2,4 sek
  • Holde om din nakke mens han nusser din kind.
  • Sige “jeg elsker dig” med sin mørke stemme, på en helt bestemt måde.

Glipper et af elementerne føler du det ikke helt ind i hjertet og du vil ikke føle dig elsket.

Dette er et eksempel. Du har sikkert nogle andre regler, men uanset hvad, så får du ikke det, du har brug for -at føle dig elsket, fordi dine regler er så specifikke. Og det er jo ikke så godt.

Eksemplet ovenfor vil være ret vanskeligt for din mand at udføre, selvom du fortalte ham om det, da det kun er dig, der ved lige hvordan, det skal føles.

Det ville være en start, at fortælle ham, hvad du gerne vil have, men det vil højst sandsynligt ikke blive perfekt for dig og give dig følelse af, at han elsker dig, fordi det er så specifikt.

Og hvad gør du så?

Du kan faktisk gøre mange ting.

Når jeg laver værdiafklaringssessioner, så er det vi starter med, efter at dine værdierne er kortlagt, at lave nye regler for, hvordan du får dine værdier og følelser opfyldt og følt. Vi tager magten for at dine værdier bliver opfyldt tilbage til dig og det er så powerfuldt.

Lad os tage et andet eksempel

Du vil gerne føle mere ro i dit liv?

Hvad skal der til, for at du føler ro?

  • Skal ungerne sove?
  • Skal dagens todo-liste skal være tom for punkter?
  • Skal alle problematikker på arbejdet være løst?
  • Skal din mand sidde lige ved siden af dig og se den samme film i fjernsynet, som du ser?
  • Må der ikke være nogen uløste konflikter mellem dig og din familie, børn eller venner?

Kan du nikke genkendende til nogen af disse?

Disse regler er alle sammen udenfor din kontrol, det er ikke dig, der kan bestemme, om de er opfyldt. Det kan betyde, at du kan have problemer med nogensinde at føle ro, indeni dig.

Og helt ærligt, der er ikke så fedt aldrig at føle ro.

Det du kan gøre, er at lave 5 nye regler for, hvordan du føler ro. Regler som du helt selv kan opfylde. De er indenfor din kontrol. Du kan selv fylde på din “ro” tank.

Det du rent praktisk skal gøre er, at tage et stykke papir og skrive:

  • Når jeg (gør A) føler jeg ro.
  • Når jeg (gør B) føler jeg ro.
  • Når jeg (gør C) føler jeg ro.
  • Når jeg (gør D) føler jeg ro.
  • Når jeg (gør E) føler jeg ro.

Hold reglerne simple og dagligdags. Det skal være noget du kan gøre hver dag. Helt enkelt.

Mine regler for at føle tryghed er:

  • Når jeg tænder stearinlys, føler jeg tryghed.
  • Når jeg kysser mine unger, når de sover, føler jeg tryghed.
  • Når jeg sidder i min sofa med en god bog og en kop the, føler jeg tryghed.
  • Når jeg taler med en en god veninde, føler jeg tryghed.
  • Når jeg dimser rundt i mit hjem og rydder op, føler jeg tryghed.

Hæng de nye regler op på køleskabet, læg dem på skrivebordet, hæng dem på spejlet, hav dem i lommen. Øv dig på dem hver dag, indtil du kan dem udenad og bruger dem i din hverdag. Lige så stille vil du fylde din egen lille tank op.

Prøv med andre områder. Fremgangsmåden er den samme.

Pas nu for søren på dig til vi tales ved igen.

Mange mange hilsner fra Louise

PS. jeg tror på dig……altid.

Din emailadresse Dit navn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>