Hvad skal have lov til at fylde i dit liv?

Jeg overhørte en samtale mellem nogle kvinder i går.

Ved ikke, hvordan det startede, men ordene, der blev vekslet var noget i retning af:

Kvinde 1: ”Så tilbød mine svigerforældre, at de da kunne hjælpe med at flytte og sætte tingene på plads. Det skulle de så overhovedet ikke? Ej ej ej!

Kvinde 2: ”Det vil jeg også sige. Bare Jørgen flytter rundt på krusene i skabet eller stiller opvaskemidlet ved siden af afspændingsmidlet i stedet for ved siden af saltet, så bliver jeg helt vildt sur. Det skal han ikke lave om på. Det er mine systemer. Jeg ringede også hjem til Jørgen og han sagde, at han havde støvsuget og ordnet gulv og taget vinduerne, men han havde ikke gjort noget med tøjet. Jeg flipper ud, hvis der ligger en sparkedragt forkert”.

Åhhhh, jeg blev altså helt trist.

Og jeg tror det er en tendens, der ofte ses hos kvinder.

Der skal være ro, renlighed og regelmæssighed for at bruge en fortæsket frase. Eller kald det brug for kontrol.

Jeg tænkte meget over den ordveksling i går.

Hvorfor vælger de, at se det negative i at andre tilbyder deres hjælp?

Kan man virkelig bliver sur over at nogen flytter rundt på krus i en skuffe eller stiller opvaskemidlet 5 cm til højre.

Kan man flippe ud over, at en sparkedragt ligger forkert?

Og ja, det kan man.

Det kan man, når der er kaos i hovedet. Når der er alt for mange tanker, der presser sig på, når man ikke kender sin retning i livet, ikke har gjort sig klart, hvilke prioriteter man har i sit liv.

I disse situationer, som vi alle kender i mere eller mindre tydelig grad, der har vi brug for at kunne kontrollere bare et eller andet.

Og kopper i en skuffe, vaskemidlets placering og sparkedragtens plads, er så det der kan kontrolleres. Det var det disse kvinder kunne kontrollere.

Jeg kender det godt. Rigtig godt.

Jeg har mange systemer og de virker for mig. De gør rutineopgaver nemmere. Det ville kræve meget tid, hvis jeg altid skulle lede efter ting, fordi de ikke havde en fast plads. Tid jeg hellere vil bruge på noget andet.

Forskellen på mig og de damer er, at jeg bliver ikke sur eller flipper, når der rodes i systemerne. Sådan er det! Systemerne er mit behov, ikke min families.

Kender du til at have brug for at kontrollere dine børn, foldning af håndklæder, i hvilken rækkefølge madkurven bliver pakket, om ungerne kan tage det eller det tøj på, om der skal blomme eller bøftomater i tomatsalat, om persillen skal hakkes eller klippes, om der steges i smør, olie eller margarine, hvordan tingene skal stå i køkkenet eller ……..

Jeg vil gerne provokere dig lidt og spørge:

Hvad er det du er bange for at miste kontrollen over, når du mikro styrer mange ting??

Hvad ville der ske, hvis du bare lod det der skulle ske ske uden du prøvede at styre det i en eller anden retning?

Hvad er det værste der kan ske?

Er det sandsynligt, at det ville ske?

Og hvad hvis det skete. Hvad ville du så gøre?

Bryder din familie sig om dine systemer?

Giver det noget godt til din familie eller danner det grobund for mange konflikter?

En metode, der hjælper mig, når jeg går i micro-managemode er at spørge mig selv: er det vigtigt? Altså er det virkelig vigtigt?

Og, hvad er det du lige nu virkelig prøver at kontrollere, for det er helt sikkert ikke koppernes placering eller sparkedragtens plads.

Så griner jeg lidt med mig selv, fordi ofte er det jo overhovedet ikke vigtigt og kontrollen dækker i mit tilfælde ofte over mangel på søvn eller alt for meget om ørerne.

Hvordan jeg håndterer alt for meget om ørerne kan du læse om i en tidligere blog om værdier

Mange knus fra Louise

PS. Jeg tror på dig……altid.

Din emailadresse Dit navn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>