Jeg har (igen) sagt ja til for meget

Jeg har et aktivt liv.

Jeg er, som dem, der følger mig ved, mor til 2. Jeg har arbejde, jeg dyrker motion, jeg ser veninder, jeg er sammen med familien, jeg er medlem af bestyrelsen i den lokale gymnastikforening, jeg handler ind, laver mad, ordner tøj, luger have, læser bøger, putter unger osv. osv.
Ret normalt.

Hvordan undgår jeg at blive stresset?
Hvordan undgår jeg, at sige ja til noget og så kun gøre det halvt? med dårlig samvittighed.

Jeg har fået kortlagt mine værdier. Punktum.
Det var det, der skulle til.

Vi lever alle efter et værdisæt, mere eller mindre ubevidst. Det er den måde, hvorpå vores hjerner gør livet for os enklere, så vi ikke altid i alle situationer, skal overveje hvad vi skal gøre, om vi vil det eller det.

Og langt hen ad vejen virker det fint for os. Og når det ikke gør, så mærker vi det promte. Vi bliver irritable, har let til tårer, har kort lunte, ingen energi, vi bliver modløse og overlever livet fremfor at leve det.

Nå, men hvordan hulan gør man så lige det?

Når jeg laver en værdiafklaring med dig, skal du lave en liste med 10 værdier du har haft. Disse værdier taler vi om og prioriterer i forhold til hinanden. Hvad er godt ved denne værdi, hvad er bagsiden ved at have denne værdi? Hvorfor har denne værdi været vigtigere end den anden?
Når disse 10 værdier er kortlagt, ser vi på, om der er andre nye værdier, der skal have plads. Er der nogen værdier, der fremadrettet skal have større betydning? Hvorfor?
Er der nogen værdier, der helt skal ud af listen?

Når alle de nye værdier er klarlagt, laver vi nye regler for, hvordan du selv kan få opfyldt disse værdier. Du får et helt nyt regelsæt, så du, fra du går ud ad døren, kan lave små justeringer i dit liv og føle mere af det du gerne vil føle og leve mere som du vil leve.
Og det bliver let for dig at mærke efter, om du skal engagere dig i et nyt projekt eller ej. Hvis projektet er med til at fylde dig op og er i overensstemmelse med dine værdier, så skal du da selvfølgelig kaste dig over det.

Eksempelvis skal du da kaste dig over, at være frivillig indsamler for kræftens bekæmpelse, hvis en af dine værdier er engagement og en af dine regler er, at når du giver din tid til velgørenhed, så føler du engagement og får fyldt på din “engagement”-beholder.
Derimod kan det godt være, at du ikke skal melde dig som hende, der bager kage til forældremødet, hvis det ligger udenfor dine regler og ikke fylder på din “engagement”-beholder.

Og tro mig. Du vil vide det.
Du vil vide, hvornår ting du gør fylder på dig og hvornår det tapper dig.
Når du gør flere og flere af de ting, der fylder på dig, lever du mere og mere som du vil efter dine regler, efter dine værdier.
Du ved, hvornår du skal sige ja. Du ved, hvornår du skal sige nej.

Har du mod på selv at gå igang med værdiafklaringen, har min fantastiske coachkollega Loa Andersen lavet en fabelagtig E-bog om præcis det jeg beskriver herover. Hvis du tilmelder dig hendes nyhedsbrev, får du E-bogen helt gratis.
Find Loa her http://www.loaandersen.dk

Og hvis du har brug for at blive holdt i hånden i processen og få udfordret dine tanker, få en styret proces med et virkelig ægte og brugbart resultat, så er jeg her til at hjælpe dig.

Du vil få ro på så mange fronter i dit liv, for når du er i tvivl om, hvad du skal mene, synes, tænke og tro, så kigger du på dine værdier og så bliver det noget mere enkelt.

Så for at starte med begyndelse, så bliver det meget usandsynligt, at du efter en værdiafklaring (igen) får sagt ja til for meget. Og bare tanken om det er sgu da dejlig :)

Mange knus fra Louise

PS. Jeg tror på dig……altid.

Din emailadresse Dit navn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>