Min datter har lært mig mest om mig

Jeg har lige puttet min datter. Hun er 9.

Jeg lå og kiggede på hende, da hun sov.

Hun er min klon. på godt og….njaa ikke ondt, men så uhensigtsmæssigt. Hun har samme reaktionsmønster som jeg. Og som du sikkert ved, så giver forhold/relationer med ens temperament også flere sammenstød end hvis man har hvert sit temperament. Det er ihvertfald min erfaring.

Og gnisterne fyger i vores lille hus indimellem og ok, hånden på hjertet nogengange har jeg sgu også været 9 år, 7 år eller yngre i vores sammenstød. Louise 4 år, der vil have sin vilje og Ida 9 år på den anden side, der også vil have sin vilje. Det er ikke kønt. Langt fra. Kender du det?

Og jeg er ikke altid blevet på min banehalvdel, jeg har ikke altid været pædagogosk, lyttet, gået i øjenhøjde.

Og jeg hadede mig selv bagefter. Tog den helt store stegepande frem og slog mig selv i hovedet. “dumme, dumme, dumme, dumme mor!”.

Blev det bedre af det? Nope.

Det blev smerte med smerte på.

Når der kom en konfrontation, havde jeg mere travlt med at tænke på, at nu måtte jeg ikke blive sur end reelt at lytte til Ida og efter et stykke tid, så sprang jeg i luften og kunne så bagefter finde den helt store industristegepande og slå mig selv igen.
Phuuuuuu, jeg havde det skidt.

Jeg læste bøger, jeg talte med veninder, min mor og blev ikke bedre til at håndtere det. Faktisk fik jeg det endnu mere skidt. Mine veninder havde drenge -det er lidt noget andet. Bøgernes råd brugte jeg, men der står kun beskrevet, hvad man skal gøre i den og den situation -ikkke hvad man skal gøre, hvis DET så ikke virker.

Min mor er pædagog og selvom hun mente det i bedste mening, så gav hendes råd mig mere skyld.

Puha, jeg var ked af det.

Så hvad gjorde jeg?

Jeg besluttede mig for, at jeg måtte tage mig af det på en anden måde. Jeg måtte tage ansvar for vores relation og for, hvordan jeg og min familie skal håndtere konflikter.

Ida lærte mig jo hele tide, hvad der IKKE virkede og hvis jeg havde kunnet se det udefra, så viste hun mig faktisk også hvad der virkede.

Jeg blev først og fremmest sødere ved mig selv. Forsøgte at finde min og vores vej i vores sammenstød. Jeg lagde stegepanden i skuffen og når vi havde haft en konfrontation, så besluttede jeg mig for, hvad jeg ville gøre anderledes næste gang.
Og det hjalp. Det tog tid. Lang tid. Og nogengange røg jeg tilbage i mit gamle mønster og Louise 4 år, men oftere og oftere fik jeg håndteret sammenstødene bedre og bedre uden tabere.
Nogen gange med humor. Nogengange med afledning. Nogen gange med forklaringer og snak. Nogen gange ved at lade hende få sin vilje. Nogen gange med et klart NEJ. Nogengange med kompromiser og nogen gange med bestikkelse.

Jeg måtte se dybt i mig selv og svare på spørgsmålet: “hvorfor gør hun mig så gal?”

Og svaret var ikke entydigt, men en blanding af, at jeg synes hun var uretfærdig og jeg blev ramt på min retfærdighedsfølelse og noget med, at når jeg nu gør alt det her for hende, så kunne hun jo godt sætte pris på det og og opføre sig ordentligt.

Åhhh, det ser ikke godt ud, når man skriver det sort på hvidt, men det var mine tanker.

Og skal en pige på 5-9 år være retfærdig? Nææææ ikke altid!

Skal en pige på 5-9 år stå i taknemmelighedsgæld til sin mor? Nix

Hun er et barn for søren! Og du er voksen.
Og hun er lige, som hun skal være.

Det hjalp virkelig meget, at få set på de tanker. Det tog luften af ballonen.

Vi justere stadig indimellem, men nu ved jeg, hvad der er på spil og kan hurtigt knipse mig ud af det dårlige mønster.

Så når jeg siger, at hende den lille skønne med det fantastiske temperament, livsmod, positive sind og en vilje af stål, der ligger og sover lige nu, har lært mig mest om mig, så erdet derfor.

Hvad har du lært (om dig selv) af dine børn?

PS. Jeg tror på dig……altid

 

Din emailadresse Dit navn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>