Sang vs coaching – sådan hænger det sammen

Jeg er også sangerinde. På 15. år. Har været frontsanger i 4 bands. Sunget solo til bryllupper, konfirmationer og fester. Jeg elsker det. Det gør mig glad. Jeg giver noget til nogen og får rigtig meget igen.

Sådan er det også for mig, når jeg sidder og coacher dig. Jeg giver noget af mig selv og jeg får rigtig meget igen af dig. Jeg elsker det. Det gør mig glad.

Når du bliver coachet af mig, er det, det samme som at synge. 1. gang du prøver det er det virkelig noget, der får dig ud af din komfortzone. Hvad mon der sker i mig? Hvor tager det mig hen, hvad skal der foregå? Tankerne om det vil være virkelig skræmmende og få hjertet til at slå. Hårdt. Hurtigt.

Men. Efter et stykke tid vil du føle dig afslappet i det. Du ved, hvad der skal ske. du har dig selv med i hånden og ikke mindst mig som backinggroup. Det har du (nok) ikke når du skal synge første gang. Selvom det sikkert også kunne være fedt.

Det du ikke ved – aldrig- er, hvor det tager dig hen? Og det er okay, faktisk helt som det skal være. Du vil altid finde præcis din vej i sangen, fraseringerne, og få det ud af det som du skulle -kunne.

Sang og musik i det hele tager udgangspunkt i følelser. Musik formidler følelser. Coaching fungerer på samme måde. Det formidler følelser. Til dig, Fra dig. Og nogengange sker der bare noget, der er helt magisk. Du kan få en helt ny indsigt om dig selv. Pludselig se dine mønstre i et helt andet lys. Og så kan du ændre de mønstre, der ikke gavner dig.

Mønstre er lidt som riller i en grammofonplade. Jo flere gange du har gentaget et bestemt mønster, jo dybere er rillen og jo sværere er det, at at få pickup-en til at komme op af den. Få den til at spille en anden sang. Din sang.

Coaching kan lave ridser i din plade med dybe riller og få dig til at genoverveje de mønstre du har. Hjælper de dig til at leve det liv du gerne vil og synge din sang? Eller bliver du gang på gang stoppet og må nøjes med at synge en halv dårlig tysk schlager?

Pas nu for søren på dig til vi tales ved igen.

Mange mange hilsner fra Louise

PS. Jeg tror på dig……altid.

Din emailadresse Dit navn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>