Tanker er kun tanker

Jeg taler meget om ro og retning. Faktisk er ro og retning noget af det, jeg står for og gerne vil udbrede. Vi skal have noget mere ro og retning, ikke?

Retning er svær at få hvis, du ikke har ro, for så kan du ikke lytte.

Så vi starter med ro.

Bare ordet “ro”. Så lille. Det giver da næsten ro bare at kigge på det? Måske er det bare mig? :)

Nå, men ordet ro hører jeg tit hos mine klienter.

Faktisk er det en sætning, jeg hører igen og igen.
“hvis bare jeg kunne få lidt ro på”
“åhh, jeg ønsker mig fred og ro”
“hvis jeg nu kunne tage det lidt roligt”
“jeg orker ikke at stresse sådan rundt og have travlt hele tiden” = jeg ønsker mere ro

Og så videre.

Ro kan have noget med stilhed at gøre, men i langt højere grad oplever jeg, at det med ro handler om en følelse.

At få ro i form af stilhed, er oftest noget, du kan klare, ved at slukke og lukke alt, der larmer. Bum, så er der ro.
Men var der nu også ro? eller er det nu stilheden, der larmer?

Er det inde i dit hoved, det larmer? Suser tankerne rundt uden hoved og hale. Uden start og slut. Logiske tanker blander sig med følelser? Hvad skal vi spise til aften, blander sig med hov, der var en plet på min bluse?

Bare rolig, det er helt helt normalt. Faktisk, så tænker vi omkring 60.000….trestusinde tanker om dagen og det er ret konstant uanset humør.

Der, hvor det bliver uhensigtsmæssigt for dig, er der, hvor du ikke kan slukke for dem eller sætte dem i baggrunden. Hvor hver en tanke fylder, er negativ, gør dig ked af det, usikker eller handlingslammet.

At få mere ro på dine tanker, er ikke noget du kan gøre fra den ene dag til den anden, sådan holdbart ihvertfald. Det er som rigtig meget andet en proces.

Men hvor starter man så, når man (føler man) har alt for mange tanker?

Der er faktisk en hel del, du kan gøre og er det ikke bare dejligt?

De store tanker
De store tanker er i min verden, de tanker, der handler om dine grundlægende værdier.
Det er tanker, der kredser om, hvem du er lige nu og om du er der, hvor du ønsker at være i fht kærlighed, samvær, nærvær, job, relationer og sundhed på alle niveauer. Hvad du savner og frygter.

De store tanker kan du håndtere ved at fokusere på et “emne” ad gangen og skrive alle dine tanker ned omkring det. Tømme hovedet, så at sige.
Og så kan du lægge en plan. Hvordan får jeg mere kærlighed? (hvis det er det “emne”, der fylder mest). Hvad kan DU gøre for at få mere kærlighed i dit liv? Helt konkret.
Lav en brainstorm. Men tag udgangspunkt i, at det er dig, der skal give til dig. Du skal ikke være afhængig af, at andre giver dig det.
Det kunne være, at du vil give mere til andre i form af nærvær, rosende ord, praktisk hjælp. At du ville forkæle dig selv med mere tid til at læse, sove, male, synge, danse.
Hvordan vil du gøre det?
Og hvornår?
Meget vigtigt, med hvornår, for hvis du ikke sætter tid af til det, så sker det nok ikke vel? Vi kender jo godt os selv lige på det punkt ikke? :) ind i kalenderen med det.

Fakta og fiktion
Mange af de tanker du har, er garanteret spørgsmål.

Blev hun sur på mig i dag?
Trøstede jeg Søren godt nok?
Har jeg spist for meget?
Mon hun synes, jeg er for meget?
Fik jeg sagt ordentligt farvel?

Og jeg vil næste væde med, at du ikke besvarer bare 10 af de spørgsmål, du stiller dig selv på en dag og derfor kører de i ring. De bliver ligesom ved med at være der. Popper op hele tiden.

Hvis du stillede din mand eller veninde alle de spørgsmål, som du stiller dig selv, ville du nok forvente, at de svarede dig, ikke?
Så en af metoderne til at få lidt ro på alle spørgsmålstankerne, er ved at begynde at svare på de spørgsmål, du stiller dig selv.

Blev hun sur på mig i dag? ……hmm, gjorde hun det? Nej hun gav mig da et knus, da jeg gik, så… nej, det gjorde hun ikke.
Trøstede jeg Søren godt nok? …..han var glad og farede rundt kort tid efter, så…ja det gjorde jeg.
Spiste jeg for meget? …..For meget i forhold til hvad? hmmm, jo….det gjorde jeg nok.
Mon hun synes, jeg er for meget? ……Gør hun? Nej, hun synes egentlig, det er skønt, når jeg fjoller.

og så videre og så videre :). Jeg er helt sikker på, at du forstår, hvad jeg mener.

Lige så snart, du sætter spørgsmålstegn ved dine tanker, mister de deres kraft og glider i baggrunden. Nogle forsvinder helt, fordi du har taget dig af dem.

Har jeg nu husket?
Mange af dine tanker er forbundet med alenlange TO-DO lister inde i dit hoved.

Jeg skal også lige huske at pakke dit
Jeg skal huske at købe dat
Jeg skal sige dot i morgen
Jeg skal huske at ringe til dut

Og så videre og så videre.

Skriv ned!
Skriv alle dine “jeg skal huske” punkter ned. Alle sammen!
Ned på papir med dem.
Sorter dem.
Hvilke TO-DO ting er vigtige og skal ordnes snart?
Hvilke er ikke vigtige og kan gøres ude i fremtiden?
Hvilke kan du få andre til at gøre?
Er der nogen, du kan betale dig fra, bytte dig fra?

Det vigtigste i denne øvelse er, at få tankerne ud af dit hoved og ned på papir. Når du kan se, det du prøver at huske, sort på hvidt, så fylder det ikke så meget oppe i hovedet.
Og du skal ikke bekymre dig – tænke tanker om, om du måske glemmer det, for nej, det gør du ikke. Du har lige skrevet det ned, så chancen for at huske det og gøre noget ved det, er jo rent faktisk øget.
Huskelisten konkurrerer nu ikke med de andre 59.867 tanker, der også er i dit hoved. Ren win-win.:)

Og hvis jeg ikke orker?
Hvis du slet ikke orker at forholde dig til dine tanker på nogen måder (og sådan har vi det alle indimellem. Jo jo, det har vi :) ), så er der faktisk nogle genveje til ro i hovedet og på tankerne, lige nu!

En af dem er at se fjernsyn!!!!
Jeps, jeg sagde det. Og slå mig så ihjel!
Men faktisk er der eksperter, der udtaler, at det at se TV-serier er meget bedre for nervesystemet end at dyrke motion. I forhold til stress og ro på tankerne.
Det er ikke muligt at tænke mange tanker, samtidig med at du er opslugt af en god tv-serie.
Andre eksperter har påvist, at der sker mindre i vores hjerne, når vi ser fjernsyn, end når vi sover.
Jeg tænker lidt på tv-serier som vores tids lejrbål. Vi ser ind i det og kobler fra og lukker alt andet ude.

Bevægelse gør også, at det er svært at tænke mange tanker. Specielt hvis det er svære koordinationsmæssige øvelser. Prøv at stå på hovedet. Husk pude :)

Visualiseringsøvelser. Du kan eksempelvis tænke på dit fremtidsbillede, gøre det skarpere og mere detaljeret (og til dig, der ikke ved, hvad et fremtidsbillede er, så skynd dig at tilmeld dig mit nyhedsbrev, der får du det hele serveret).

Koncentrere dig om din vejrtrækning. Ånde ud på 8 og ind på 8 i minimum 5 minutter. Forestil dig, at hver udånding tager 100 tanker med sig ud af dit hoved.

Og HUSK.
Virkelig husk!

Tanker er kun tanker.
De bliver kun til mere, hvis du tager dem alvorligt og glemmer at sætte spørgsmålstegn ved dem.

Pas på dig selv.

Mange kærlige hilsner fra Louise

PS. Jeg tror på dig……altid.

Louise Portræt-2

Din emailadresse Dit navn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>